Duo H.C. Andersen

Duo H.C. Andersen Jette Rosendal, sopran
Tommy Jervidal, guitar

Duo H.C. Andersen, som består af Jette Rosendal, sopran og Tommy Jervidal, guitarist, optræder med et rigt udvalg af sange med tekster af H.C. Andersen. Repertoiret spænder fra romantikken til nyere kompositioner, arrangeret for guitar af Tommy Jervidal.

Mellem sangene fortæller duoen også om H.C. Andersen og giver hermed et portræt af den verdenskendte danske digter, der i 2005 blev 200 år. Med udgangspunkt i digtene, som er sat i musik af komponister som Edvard Grieg, Niels W. Gade, C.F. Weise, Rung, Lind og Jervidal m.fl., får publikum kendskab til baggrunden for teksterne og den tid de er skrevet i.

Duo H.C. Andersen udgav i januar 2005 sin første cd, "Solen synker - og så vid're".

Læs mere om cd'en her.

Duo H.C. Andersen optræder overalt, hvor sang og guitar er velegnet, f. eks: Koncertsale, kirker, skoler, højskoler, biblioteker, kunstudstillinger osv.

Læs mere på www.duo-hcandersen.dk

Tommy Jervidal, guitarist og komponist

Tommy Jervidal Uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium med Diplomeksamen i klassisk guitar hos Erling Møldrup 1980 og uddannet i musikvidenskab fra Århus Universitet 1976. Deltaget i mesterkurser hos bl.a. Konrad Ragossnig, Vladimir Mikulka og Oscar Giglia. Undervist på Th. Langs og Silkeborg Seminarium kombineret med koncertvirksomhed, som har været profileret med opførelse af egne kompositioner for sologuitar. Medvirket på flere pladeindspilninger. Udgivelse af bl.a. egen CD "Katharsis" for sologuitar.

I 1990'erne producent og medkomponist på 3 nye store musicals: Musicalen Maya, H.C. Andersen og Snedronningen.

Læs mere på www.maymusic.dk

Admin :: XHTML