Presse

Kort CV

Jette Rosendal, sopran, solistuddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium, debutkoncert nov. 2005. Hun er primært uddannet hos docent Ulla Wang og docent Frode Stengaard.

Jette optræder i mange forskellige sammenhænge og har en omfattende koncertvirksomhed. Hun har bl.a. været solist på Århus Sommeropera, med Randers Kammerorkester, Den Jyske Sinfonietta, Silkeborg Kammerorkester, Århus Bach Selskab m.fl. Hun er bl.a. fast medlem af Cantica Consort, danner duo med Maren Marie Tange samt med cembalist Colin Booth, U.K.

Jette har udgivet 2 cd'er i 2005 - "Solen synker - og så vid're" - en cd med H.C.Andersen sange i samarbejde med guitarist Tommy Jervidal. "Jeg sang som fugl fra kviste" i samarbejde med Peter Rosendal, klaver og Mads Vinding, bas - musik der befinder sig et sted mellem klassisk og jazz.

I foråret 2006 er Jettes debutkoncert udkommet på cd på forlaget Classico.

Jette har gennem årene deltaget i mange mesterkurser bl.a. hos Emma Kirkby, Lars Ulrik Mortensen og Roger Vignoles. Hun har deltaget i forskellige konkurrencer, og i 2002 modtog hun Mitra prisen i Silkeborg.

Jette er desuden uddannet violinist.

Denne tekst som PDF

Billeder til pressebrug

Klik på billedet for at downloade (300 dpi opløsning).

Pressebillede
Admin :: XHTML