Duo Fresco

Duo Fresco Jette Rosendal, sopran
Anders Brunsholt Frederiksen, guitar

Duoen tilbyde et varieret program af både verdslig og kirkelig musik fra renæssancen til det 21. århundrede - med særlig vægt på at præsentere musik skrevet af komponister med tilknytning til Danmark. Eksempler kunne være sange af Ib Nørholm (75-års jubilar i 2006), Otto Mortensen eller John Dowland (ansat som kapelmester og lutenist ved Chr. IV's hof).

Kombinationen af sang og klassisk guitar er en intim koncertform, som trives glimrende i kirkerummets særlige stemning og akustik.

Der suppleres gerne med mundtlige kommentarer om programmet.

 

Anders Brunsholt Frederiksen, guitarist

Anders Brunsholt Frederiksen Anders er uddannet fra vestjysk Musikkonservatorium i 2002 hos docent Jørgen Bjørslev. Han har derudover deltaget i masterclasses med bl.a. Timo Korhonen, John Mills og Luis Zea.

Han har optrådt som solist og i forskellige kammermusikalske sammenhænge i Skandinavien, Tyskland, England og Spanien.

Anders har desuden studeret musikvidenskab ved Århus Universitet og har taget den præliminære organisteksamen fra Vestervig kirkemusikskole. Han studerer nu orgel ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Anders er ansat som organist ved Hammel kirke.

Pressemateriale

Klik på billedet for at downloade i høj kvalitet (300 dpi).

Pressebillede
Foto: Søren E. Vestø

Brochure

Download brochure i pdf.

Admin :: XHTML