Jette Rosendal og Lotte Bille Glæsel

Jette Rosendal og Lotte Bille Glæsel Jette Rosendal, sang og violin
Lotte Bille Glæsel, orgel

Duoen, der har eksisteret siden august 2000, har flere kirkekoncerter bag sig og arbejder jævnligt sammen i Vor Frue Kirke i Aarhus.

Duoen tilbyder et afvekslende program bestående af kantater, motetter og årstidens salmer samt værker for violin og orgel.

Der lægges vægt på at formidle et bredt sammensat og imødekommende program.

 

Repertoire

  • Kirkemusik for sang og violin
  • Sonater for violin og orgel

Lotte Bille Glæsel, orgel

Lotte Bille Glæsel Lotte tog kirkemusikalsk diplomeksamen i 1990 fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har haft videregående studier som organist i Wien og London (hos professor Margaret Phillips).

Hun var i mange år organist ved Fruering og Vitved kirker, og har i den forbindelse jævnligt opført større kor- og orkesterværker. Hun udgav i 1998 en CD, "Metamorfoser" med orgelmusik fra Fruering Kirke.

Lotte er i dag organistassistent ved Vor Frue Kirke i Arhus og dirigent for Randers Bykor. Hun er også lærer ved Vestervig Kirkemusikskole og fører en aktiv koncertvirksomhed som dirigent, organist og kammermusiker.

Admin :: XHTML